Onsdag den 21. oktober kl 19.30 afholdes ovennævnte foredrag i foredragsrækken “Tro i forandring. Forandring i tro” på Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Foredragsholder er fhv. museumsinspektør Lennart S. Madsen, Museum Sønderjylland. Foredragter gratis for medlemmer, andre må betale 70,00 kr. Billetter bestilles/købes her:https://place2book.com/da/sw2/sales/e5shj1m8og
Lennart S. Madsen fortæller følgende om sit foredrag: “I sommeren 1525 ankom Frederik 1’s ældste søn, Christian til Haderslev. I forbindelse med sit kommende giftermål havde faderen overladt ham Haderslev og Tørning len i hertugdømmet Slesvig til underhold. I august indsatte Christian sognepræsten i Vonsbæk kirke og indledte dermed Reformationen i hertugdømmet og i sidste ende også i kongeriget Danmark.
Sønderjylland kom således igennem de efterfølgende godt ti år til at udgøre den smeltedigel, hvor reformationens
gennemførelse blev testet, og hvor de personer samledes, der skulle få stor betydning for Reformationen i kongeriget
Danmark 1536. Foredraget vil skildre hertugdømmet og den katolske kirke, som de så ud kort før Reformationen, den
unge Christians vej til Martin Luther og hans tanker, gennemførelsen af Reformationen i de forskellige områder af hertugdømmet, samt hvad der senere hændte.”
