Onsdag den 4. novemberkl 19.30 afholdes ovennævnte foredrag i foredragsrækken “Tro i forandring. Forandring i tro” på Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Foredragsholder er professor i kirkehistorie, dr.theol Kurt E. Larsen, Aarhus. Foredraget gratis for medlemmer, andre må betale 70,00 kr. Billetter bestilles/købes her: https://place2book.com/da/sw2/sales/hj990atb6j
Han skriver om sit foredrag: ”I 1721 ankom præsten Hans Egede til Grønland for at drive kristen mission. Hans 15 år deroppe fik afgørende betydning for Grønlands videre historie, ikke bare religiøst, men også samfundsmæssigt, helt frem til nutiden. Professor i kirkehistorie, dr.theol. Kurt E Larsen, der også har været gæsteunderviser på universitetet i Nuuk, vil i foredraget gennemgå Egedes dramatiske liv, hans tanker om Grønland og følgerne af hans arbejde deroppe – dengang og nu.”
