Efterårets foredragsrække. Fire gode historier fra Haderslevs fortid.

Foredragene finder sted på Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev

   I år fylder Haderslev Arkiv- og Museumsforening 70 år. I den anledning har vi arrangeret en særlig foredragsrække. Normalt finder vi i bestyrelsen et emne, og derefter finder vi egnede foredragsholdere, men denne gang er vi gået den anden vej frem. Vi har kontaktet 4 lokale foredragsholdere, som vi ved kan noget om Haderslev, og bedt dem om at holde et foredrag efter eget valg om et emne med udgangspunkt i Haderslev. Det har resulteret en fin buket med fire gode historier om Haderslevs fortid. Se mere nederfor.

Onsdag den 9. oktober kl 19.30-21.30:

Laurids Skau og Hiort Lorenzen – da sønderjyderne vågnede

Lektor Jørn Buch, Haderslev

“Hiort Lorenzen blev kendt som købmanden, der talte dansk og vedblev at tale dansk i Stænderforsamlingen i Slesvig i november 1842. Da det skulle fejres ved en stor fest i Sommersted i februar 1843 fik den unge bonde Laurids Skau sin chance som den nye leder af de danske bønder i det danske Nordslesvig.

Foredraget vil gøre rede for de to mænds meget forskellige baggrund og dermed også deres politik. Men skæbnen førte dem sammen for en kort stund, da de fra hver sin lejr fik en fælles interesse i at bekæmpe slesvig-holstenismen, Hiort Lorenzen fordi den var blevet for konservativ under den augustenborgske hertugs dominans, og Laurids Skau fordi slesvig-holstenerne var tysknationale.

Hiort Lorenzens tidlige død i foråret 1845, efter en hidsig kamp i Borgerforeningen i Haderslev, medførte at det blev Laurids Skau, som skulle fortsætte kampen for de dansksindede.

Laurids Skau endte som amtsforvalter i Haderslev indtil sin død i 1864 og var den første bonde, som fik et ledende offentligt embede.”    

————————————————————–

Onsdag den 23. oktober kl 19.30-21.30:

FESTEN PÅ HADERSLEVHUS – om Haderslevhus, Tørning, Ejsbøl og andre borge i og omkring Haderslev i middelalder og renæssance.

Museumsinspektør Lennart Madsen, Arkæologi Haderslev.:

”Da Theodor Storm udgav sin kendte novelle i 1885, mente man, at Haderslevs middelalderborg lå på Bøghoved. Med baggrund i den placering skildrer Storm forholdet mellem slægten Rantzau på Haderslevhus og slægten Limbæk på Tørning i pestens tid.

Foredraget vil med udgangspunkt i den historie skildre borgene i og omkring Haderslev i middelalderen – Haderslevhus, Tørning, Ejsbøl og de mindre borge nord og syd for fjorden. Hvad ved vi om dem, hvilke roller spillede de og deres beboere under deres storhedstid i middelalderen og renæssancen, og hvilket efterliv fik de frem til i dag?”

—————————————–

Onsdag den 6. november kl 19.30 21.30

Enevældekonger på Haderslev-besøg

Dr. phil.  Lars N. Henningsen, fhv. arkiv- og forskningsleder. 

”Førhen var Haderslev en by på hovedvejen, og det gav ofte besøg af enevoldskonger på gennemrejse til Gottorp og Holsten. Besøgene stillede byen over for enorme praktiske opgaver. Følget talte op mod 300 personer, majestæten logerede hos amtmanden på Naffet eller Ribevej, ledsagerne sov hos borgerne. Senge og sengetøj blev leveret af præster i omegnen. Borgerne paraderede, der var tafler, kongerne besigtigede kirker og skoler og holdt soldatermønstring på Starup hede.  

Besøgene er farverig kulturhistorie, som foredraget vil præsentere ud fra nye kildestudier i byarkiv og rigsarkiv.”

——————————————

Onsdag den 20. november 19.30 – 21.30:

Anna Mosegaard – og andre stærke arbejdskvinder

Chef for Historie Haderslev, cand. phil Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune. 

”Da Anna Mosegaard i 1906 kom til Haderslev, var hendes arbejdsliv knyttet til tobaksindustrien. Anna blev født 1881 i den tyske by Nordhausen, hvor hendes opvækst satte præg og ar.Anna Mosegaard skrev gennem 20 år artikler og fortællinger til mange socialdemokratiske aviser og tidsskrifter. Hun skrev om børnehjem, strejker, kvindernes liv – og ikke færre end 25 teaterstykker.Som medlem af det tyske socialdemokratiske parti blev hun i 1919 valgt til nationalforsamlingen i Berlin.

Men hvem var hun? Hendes tekster benyttes og læses også i dag, men ofte uden at der skrives om hende person.”