Foredragsholder: Leder af Center for Koldkrigsstudier Thomas Wegener Friis, SDU
“Keep the Soviet Union out, the Americans in, and the Germans down”, de ord tilskrives NATO’s første generalsekretær NATO’s Lord Hasting Lionel Ismay. For Danmark vedkommende passede den forkortede udgave af alliancens opgaver godt i flere årtier. Den vestlige fællesskab og de amerikanske atomvåben var garant mod et angreb fra Øst, og samtidig den kontekst, hvor danskere og vesttyske (næsten) i øjenhøjde kunne udvikle et nyt og tæt samarbejde omkring forsvaret af vestlige Østersø. For danske politikere var skridtet bort fra den traditionelle neutralitet i 1949 ganske vist uvant, og brede dele af offentligheden følte i mange et ubehag ved både samarbejdet og flere af partnerlandene. Ikke desto mindre skulle det vise sig at blive en stabil ramme for dansk sikkerhedspolitik helt frem til murens fald, Warszawapagtens og Sovjetunionens opløsning.
Fra 1990’erne var der en del, ikke mindst i USA, der stillede spørgsmål om, hvorvidt NATO ikke var forældet. Andre fandt, at Europæerne bekvemt lod sig forsvare udefra, og ikke ville betale regningen. Med Østudvidelse med de tidligere fjendelande i Øst- og Centraleuropa, fik alliancen imidlertid nyt liv. Og i forbindelse med såkaldte ”Out of area” operationer med indsættelse af vestligt militær på fremmede kontinenter gav koordinering af vestlig indsats mening. For Danmark har NATO fået ny (og mere oprindelig) betydning, da Ruslands angreb på Ukraine i 2022 demonstrerede, at en storkrig i Europa og sikkerhedstrusler mod os selv ikke længere er utænkeligt.